1) Undgå at tage taxaer direkte fra gaden. De er ofte illegale og er ligeledes ofte meddelagtige i de såkaldte 'ekspresbortførelser', hvor folk bliver holdt som gidsler henover midnat for dermed at blive tvunget til at hæve penge på kreditkortet. Forhold dig rolig og bevar fatningen hvis dette skulle ske!
2) Bed hotellet eller restauranten om at bestille en 'sitio' til dig eller find en 'sitio' holdeplads. Lås ALTID døren når du transporterer dig i bil og taxi.
3) Tag så vidt det er muligt aldrig kreditkort med dig på gaden.
4) Hav derimod altid kontanter nok på dig (min. 500 pesos), således at evt. røvere ikke bliver 'skuffede' over byttet og måske reagerer voldeligt.
5) Metroen er forholdsvis sikker.
6) Undgå øde byzoner og undgå at færdes alene.
7) Vær opmærksom på, at man som vesterlænding ofte tiltrækker megen opmærksomhed. Lyse kvinder kan forvente konstante tilråb. Dette varierer meget alt efter hvor i Mexico man rejser.
8) For så vidt angår pas anbefales det at have en kopi på sig og opbevare original et sikkert sted: enten i sikkerhedsboks på hotel eller hos betroede venner i Mexico.
9) Bevar altid værdier o.l. i lukkede lommer eller bælte på kroppen. Aldrig i tasker.
10) Skulle uheldet alligevel være ude så kontakt da ambassaden. Politiet er ikke altid pålidelige i nødsituationer.